Pedalen i bund på Fraser Island

Vi ankom til Hervey Bay sidst på dagen. Det betød at vi i stress, lige kunne nå at handle ind til Fraser Island. Det hele var ret stressende, men vi fik nået det hele uden problemer.

Klokken 5 stod vi alle op, og gjorde os klar. Klokken 6 startede sikkerhedsbriefingen for turen – dels for hvordan man skal opføre sig, og dels for hvordan man køre rundt – og DINGO safety.

Fraser Island er verdens største sandø, og på Fraser finder man bl.a. den eneste regnskov i verden, der vokser i sand. Stedet er unikt, da alle områderne er vedligeholdt – så derfor fremstår stort set alle områder som uberørte af mennesker.

Vi boede i en lille camp på Fraser Island, uden toilet – men dog med telte og køkken. Der var heldigvis skovle, så hvis uheldet var ude, var der alligevel råd og mulighed for at grave et halvt meter dybt hul (Ja, det var en regel).

Vi kørte begge rundt på øen, hvilket vi begge nød godt af. Det er noget mere interessant, end at køre rundt på normal asfalt. Ind imellem næsten udfordrende – og nogle gange tog bilen alligevel større eller mindre flyveture – bevidst eller ubevidst kan vi ikke sige 😉

Fraser kommer du til med færge, og vi var i alt 31 mennesker, fordelt over 4 biler.

Det kan klart anbefales til andre, der har planer om at besøge Australien – Det er sådan set et must!

Næste stop er Airlie Beach, hvor turen går til Whitsundays!

 

Skriv et svar

Translate »